Om Institut Français
Institut français i København blev grundlagt i 1947, og har siden sommeren 2004 haft til huse på Strøget ved Kongens Nytorv. Som et af de 150 officielle centre for fransk sprog og kultur verden over, der hører under det franske udenrigsministeriums kulturprogram, kan vi garantere professionel service og undervisning af den højeste kvalitet.
Vi har et stort udvalg af kurser, der årligt følges af mere end 1500 elever. Ligeledes tilbyder vi klassebesøg, foredragsindlæg samt diverse kulturelle arrangementer. Bibliotekets samling tæller mere end 10.000 franske bøger, film og cd’er, og spiller dermed en vigtig rolle i det fransksprogede kulturelle miljø i Danmark.
Instituttet er også eksamenscenter for de officielle franske eksaminer for udlændinge udstedt af det franske udenrigsministerium.